Erik Satie blev født i Honfleur (Calvados) d. 17. maj, 1866. Han siges at være den mærkeligste musiker i vor tid. Han klassificerer sig selv blandt "snurrige" forfattere, som er, siger han "pæne, anstændige mennesker". Ofte siger han til sine venner: -" Kortsynet fra fødslen, er jeg langsynet af natur. Flygt fra stolthed: af alle vores lidelser er denne den mest forstoppende. Lad den usling der ikke ser mig sortne sin tunge og splintre sine trommehinder. "

Sådan er Erik Saties hverdagstale. Vi bør ikke glemme at mesteren af en lang række af de "unge" musikere betragtes som forgænger og apostel for den musikalske revolution der nu er i gang: de herrer Maurice Ravel, E. Vuillermoz, Robert Brussel, M.D. Calvocoressi, J. Ecorcheville, Roland Manuel, etc. præsenterer ham således, og hvad de siger er utvivlsomt baseret på fakta.

Efter at have diskuteret de mere højtsvævende genrer, forklarer den uvurderlige komponist nu sine humoristiske værker. Dette er hvad han siger om sin humor:

-" Min sans for humor minder om Cromwells. Jeg skylder også Christopher Columbus meget; for amerikansk humor har nogen gange prikket mig på skulderen og jeg har været glad for at føle dens ironiske og isnende bid!

Vi kan nævne: Véritables préludes flasques ( pour un chien) [ virkelig slatne præludier ( til en hund)], som den store pianist Ricardo Viñes opførte så fremragende (Natinal Society, Salle Playel, 5. april 1913); Descriptiones automatiques [automatiske beskrivelser] som var virkelig succesfulde (S.M.I., 5: juni 1913, på konservatoriet), og som samme pianist Ricardo Viñes spillede med et uimodståeligt sus af hemmelighed.

Omkring disse værker er mesterens tanker følgende:

Jeg skrev Discriptions automatiques til min fødselsdag. Dette værk følger Véritables préludes flasques. Det er klart at krybende, ubetydelige og opblæste mennesker ikke vil nyde dem. Lad dem sluge deres eget skæg! Lad dem danse på deres egen maver!

Til disse værker kan tilføjes: de morsomme Embryons Desséchés [indtørrede fostre]; de muntre Croquis et Argeceries dún Gros bonhomme en bois [En stor gammel træmands krumspring og narrestreger].

Chapitres tournés en tous sens [Kapitler der vender i alle retninger] og Vieux Sequins et Vielles Cuirasses [gamle pailletter og gamle brystharnisker] følger senere og fuldender denne mærkelige serie, så fuld af ynde og originalitet.
Den smukke og glasklare Apercus désagréables [ ubehagelige glimt] (firhændigt klaver: Pastorale, koral og fuga) er virkelig ophøjet i stilen og viser hvordan den skarpsindige komponist kan sige:

-" Før jeg komponerer et stykke, går jeg rundt om det flere gange, ledsaget af mig selv."

E. Dements (Erik Satie) oversat af Silja Rytter Holm

 

 

MITASOV

SATIE

ÅBNING