Erik Meistrup 3. august 2000

Det moderne livs fortælling er allesteder
Pavel Makov og David Rees Davies 29/7 - 15/8 i Allestedgård, Allestedgårdsvej 10, Vejle-Allested 17 km syd for Odense (mod Fåborg).

To kunstnere fra henholdsvis Ukraine (Makov) og England (Davies) har sammen med de danske værter Holm og Rytter etableret en analog udstilling i den rustikke fynske landsbyidyl. Udstillingen er en kortvarig synlig materialisering af projektet Museum for Moderne Liv, der både er et grundlæggende kunstnerisk koncept for Makov og begyndelsen til et Internet Museum med visuelle registrering af det ‘nye’ liv, som den teknologiske revolution har skabt fra midten af 1980erne og frem. Udstillingen er både et yderst personligt møde mellem de to kunstnere, der fejrer deres 10 års bekendtskab og derfor bruger tiden til sammen til at udarbejde et fællesværk til brug for en senere udstilling.
Davies udstillingsdel er en forholdsvis begrænset udsnit af hans produktion fra 90erne, men man kan godt fornemme hans standpunkt og kunstnerisk kraft. Hans tegning med pen og blæk i brune nuancer ‘Wanderer’ fra 1994 viser hans placering i den sene figurative europæiske Ekspressionisme, der også omfatter så stærke danske folk som Arne Haugen Sørensen og afdøde Sven Wiig Hansen eller som en Palle Nielsen. Davies koncentrere sit syn og udvælger ofte nogle få karakteristiske træk ved det tema, han bearbejder, således at de enkelte billeder står næsten som ikoner på fladen. Billedet ‘Memorial’ fra 1992 leder tankerne hen på netop Palle Nielsen med dets forsøg på at skildre begrebet by i forhold til en tom flade, der skal blive den natur, byen vil dominere og omskabe i sit kommende billede.
Den store og brede udstilling af Makovs værker fra perioden 1990erne til nu fylder den store gamle stald og lade, således at billeder og bygning synes at gå i et. Pavel Makov fortæller, at netop denne særlige gård er udvalgt, da den vil leve videre som nye blade i den fortsatte fortælling om det moderne liv, han arbejder på. Man vil kunne se disse indtryk indgå på en kommende udstilling i Kiev, Ukraine. Det er både en interessant og flot udstilling, der ustandselig tvinger en til at stoppe op og trykke næsen ind mod det enkelte billede for at prøve at få det hele med. Makovs billedunivers er et mylder af detaljer, der på en mærkelig måde synes at flyde sammen til ét billede og så igen opløse sig i linier og detaljer, der får øjne og bevidsthed til at søge nye sammenhænge og historier.
Man bliver klar over, at for Makov er alt udvikling og forandring, hvilket betyder, at han også arbejdsmæssigt ustandseligt tilføjer og sletter på de arbejder, han er allerede er igang med. Man oplever det stærkest i ‘Places’ I-VIII, hvor man følger en bys udvikling (hans egen by) gennem en lang historisk ubestemt tid. Det er den samme enkelte plade, der er brugt i hele processen, således at kunstneren som byen selv har bundet sig til fortsat udvikling. De enkelte værker synes at dufte af ælde, men det er fejllæsning. Nok bruger Makov gamle stykker papir sammen med helt nye i sine arbejder, men det er gennem den fortsatte arbejdsproces, at alle værker bliver forvandlet og bliver ‘gamle’. For at understrege, at det ikke er den æstetiske - altså det ‘gamle’ - han søger, har han i en række værker foretaget indramningen ved hjælp af laminering i klar plastik. Derved understreger han, at det er den idemæssige (altså konceptuelle) dokumentering i nutiden, der er formålet. I alle værkerne er der indbygget denne dialog mellem materialerne og udtrykket. Det æstetiske er ikke et mål men et af de midler, der er til rådighed for kunstneren i hans forsøg på at forstå selve livet. Et andet middel er de mange ansigter, altid i profil, der som stempler dukker op overalt og nogle gange synes at fylde hele billedet med et mylder af ansigter. Ansigterne er en del af livet og ikke mindst byernes udtryk. Derfor dukker der hele tiden nye ansigter op, der også indføjes i allerede eksisterende (færdige) værker. Ansigternes forvandling til stempler er en måde løbende at fastholde det lokale som det globale og dermed som forsat udbygning af Makovs eget livsgrundlag. I de ‘gamle’ billeder af byer (altid fra Ukraine) dukker så ansigter op fra mennesker han har mødt og som derved sætter deres præg på den måde, han ser verden på. Makovs byer vil derfor aldrig blive færdige, de vil hele tiden forandres og udvikles som var de selv organisk liv. Samtidig gør han og vi byerne til selve symbolet for, hvor livet leves og hvordan det ser ud.
Pavel Makov skaber med sine forsatte fortællinger om liv en rig kunstnerisk udtryksmåde, der åbner sig indad i billeder, så man også selv får mulighed for at deltage. Han synes, på samme måde som vores egen Palle Nielsen, at ville billedliggøre den uendelige historie om kulturens udvikling og derved være et billedkunstnerisk svar på den italienske forfatter Italo Calvinos lille men fremragende roman ‘De usynlige Byer.’ Men man kan jo selv skynde sig at tage afsted og opleve eventyret i Vejle-Allested. Der er åbent hver dag, men man kan jo også ringe på 6269 2636 for at blive hjulpet frem.

til top
tilbage til top