“Det moderne livs fortællinger er alle steder"
august 2000

"The Tale of Modern Life is Everywhere"
august 2000

"Elektroniske Spejlbilleder"
Fyens Stiftstidende juli 2000

"Grapheions Visitors" uddrag Grapheion
april 2000

"Hun bygger museum på internet"
Fyens Stiftidende december 1999

Artikel i Fyens Stiftidende, søndag 26. december 1999

af Ole Carsten Rasmussen

Farvel til den moderne tid og ud i cyber space

HUN BYGGER MUSEUM PÅ INTERNET

Et verdensomspændende museum, der kun eksisterer på Internet og suppleres af udstillinger i en gammel lade på Midtfyn. Det er etnografen og historikeren Maria Rytters 2000-projekt. - Alle, der vil etablere noget, anbefaler jeg at gøre det i år 2000, siger hun. -Et herligt tidspunkt, som jeg selvfølgelig også selv har valgt til at oprette "Museet for Moderne Liv", eller som det kommer til at hedde på nettet "Museum of Modern Life". Maria Rytter er bl.a. kendt for sin tilrettelæggelse af Nelson Mandela-udstillingen i Faaborg Arrest. Efter en Danmarksturné ender den som et fast indslag i Sydafrikas verdensberømte fængselsmuseum Robben Island. Desuden bliver hun i 2000 bogaktuel med "Den ukendte Morten Korch", som udkommer til foråret, og et stort værk om Nelson Mandela "Jeg blev født fri" både på dansk og engelsk til efteråret. Bøgerne skrives i arbejdsværelset på den gamle proprietærgård i Allested, og her støbes også kuglerne til museumsprojekterne. Men de fyres af ude i det virkelige liv blandt kolleger og først og fremmest almindelige mennesker.

Afgjort i Prag

-Jeg skal ud og støde mod andres erfaringer. Så springer gnisterne, erklærer Maria Rytter. Det var da også sådan et sammenstød, der førte til oprettelsen af Museet for Moderne Liv. - Aftalerne faldt på plads i september i Prag, hvor jeg besøgte en udstilling af en god ven, den ukrainske grafiker og maler Pavel Makov. - Vi havde lært hinanden at kende gennem venskabsforbindelsen Odense-Kiev, som i øvrigt har ført til flere personlige kontakter mellem fynske og ukrainske kunstnere. I sin kunst optegner Pavel nutiden på basis af en historisk virkelighed. Udstillingen i Prag hed således "Anatomy of a Target" - inspireret af skydeskiver fra et gymnasium i hans hjemby Kharkov. De havde en militær baggrunden i sovjettiden, hvor eleverne skulle optræne deres træfsikkerhed. Nu er skiverne udsmykket, så de tilsammen udgør en historisk beskrivelse af livet i en del af Pavels familie før, under og efter kommunismen. Efter Prag tog Pavel i øvrigt til Washington for de næste tre måneder at arbejde ud fra temaet sammenhænge. Resultater kan ses i Allestedgårds gamle lade og kostald til sommer.

Rå vægge og tag

- Jeg troede, den 800 kvadratmeter store bygning skulle sættes totalt i stand. Men inden afrejsen til USA forbød Pavel os at røre en finger. Han kommer selv og rydder den for skidt og møg. Mere vil han ikke have ændret. Det er meningen, at laden skal fremstå med rå vægge og tag, som den altid har set ud. - Pointen eller provokationen i vort projekt er, at det moderne er slut med årtusindskiftet! Der er ingen grænser for, hvad der kan ske nu, og det vil gå stærkt. Se bare på IT- udviklingen. Og for at folk skal fatte den påstand, sætter vi det moderne på museum, siger Maria Rytter.

Genstande fra Kalahari

-Pavels værker, der rammer der moderne livs historie, bliver på sommerens udstilling suppleret af genstande, jeg som etnograf har indsamlet blandt buskmenneskene i Kalahari. Med rester og affald fra vor kultur - f. eks. Coladåser og patronhylstre - fremstiller de redskaber og instrumenter. Men den væsentligste del af Museet for Moderne Liv vil eksistere på internet. Derfor vil computere på en eller anden måde indgå i udstillingen på Allestedgård, så publikum kan holde sig orienteret. - Vi lægger registreringskort ind på vores hjemmeside, hvor folk kan skrive de ting ind, som de mener bør bevares, fortæller Maria Rytter. - Det kan være en bamse, en bro eller en remote-kontrol. Hvem som helst på jorden skal kunne registrere via skærmen, hvad netop de synes er det vigtigste. - Indsamlingen af den moderne tids karakteristiske ting sker altså udelukkende via Internet. Så længe vi kun opererer elektroniske, skal vi ikke spørge nogen om lov. Det var noget andet, hvis vi rejste rundt for selv at hente tingene. Det ville kræve et hav af tilladelser fra museer og myndigheder.

Hvad med Bhutan?

-Vi i den vestlige verden er tilbøjelige til at tro, at mennesker i f. eks. Bhutan (nær Nepal, red.) lever i middelalderen. Derfor er det spændende at se hvad de opfatter som moderne liv. Er det computeren, mobiltelefonen eller ting, de har brugt de seneste 500 år? Og hvad med os selv? Vil danskerne indskrive dybt traditionelle ting, som rækker langt bagud? - Det er vigtigt at få fastslået, inden alt forsvinder i en kommende hektisk udvikling, siger Maira Rytter. - Det var noget andet ved sidste århundredeskifte, da de nuværende kulturhistoriske museer blev oprettet og sikrede ting fra det gamle bonde- og håndværkersamfund. Det er utroligt, hvad der findes af manglebrætter, redskaber til hørarbejde, gamle skolestuer, lyseholdere osv. rundt omkring. - På Møntergården så jeg engang et magasin med 40-50 spinderokke, der for over 100 år siden stod i de fleste hjem. Mon nogen kunne tænke sig et museums-lager fyldt med gamle computertastaturer og udslidte remote-kontroller? - Nu er der i hvert fald - helt i tidens ånd - lagt op til at det bliver tilfældet i cyberspace. - Med Museet for Moderne Liv nedbryder vi nogle grænser i det etablerede og måske forældede museumssystem, siger Maria Rytter. - Alt hvad jeg hidtil har lavet, er sket i eksisterende museers regi. Det er sjovt nu at skulle afprøve ideer, der forhåbentlig kan inspirere andre.

til top