|
Artikel i Fyens Stiftidende, søndag 26. december 1999
af Ole Carsten Rasmussen
Farvel til den moderne tid og ud i cyber space
HUN BYGGER MUSEUM PÅ INTERNET
Et verdensomspændende museum, der kun eksisterer på Internet
og suppleres af udstillinger i en gammel lade på Midtfyn. Det
er etnografen og historikeren Maria Rytters 2000-projekt. - Alle,
der vil etablere noget, anbefaler jeg at gøre det i år 2000, siger
hun. -Et herligt tidspunkt, som jeg selvfølgelig også selv har
valgt til at oprette "Museet for Moderne Liv", eller som det kommer
til at hedde på nettet "Museum of Modern Life". Maria Rytter er
bl.a. kendt for sin tilrettelæggelse af Nelson Mandela-udstillingen
i Faaborg Arrest. Efter en Danmarksturné ender den som et fast
indslag i Sydafrikas verdensberømte fængselsmuseum Robben Island.
Desuden bliver hun i 2000 bogaktuel med "Den ukendte Morten Korch",
som udkommer til foråret, og et stort værk om Nelson Mandela "Jeg
blev født fri" både på dansk og engelsk til efteråret. Bøgerne
skrives i arbejdsværelset på den gamle proprietærgård i Allested,
og her støbes også kuglerne til museumsprojekterne. Men de fyres
af ude i det virkelige liv blandt kolleger og først og fremmest
almindelige mennesker.
Afgjort i Prag
-Jeg skal ud og støde mod andres erfaringer. Så springer gnisterne,
erklærer Maria Rytter. Det var da også sådan et sammenstød, der
førte til oprettelsen af Museet for Moderne Liv. - Aftalerne faldt
på plads i september i Prag, hvor jeg besøgte en udstilling af
en god ven, den ukrainske grafiker og maler Pavel Makov. - Vi
havde lært hinanden at kende gennem venskabsforbindelsen Odense-Kiev,
som i øvrigt har ført til flere personlige kontakter mellem fynske
og ukrainske kunstnere. I sin kunst optegner Pavel nutiden på
basis af en historisk virkelighed. Udstillingen i Prag hed således
"Anatomy of a Target" - inspireret af skydeskiver fra et gymnasium
i hans hjemby Kharkov. De havde en militær baggrunden i sovjettiden,
hvor eleverne skulle optræne deres træfsikkerhed. Nu er skiverne
udsmykket, så de tilsammen udgør en historisk beskrivelse af livet
i en del af Pavels familie før, under og efter kommunismen. Efter
Prag tog Pavel i øvrigt til Washington for de næste tre måneder
at arbejde ud fra temaet sammenhænge. Resultater kan ses i Allestedgårds
gamle lade og kostald til sommer.
Rå vægge og tag
- Jeg troede, den 800 kvadratmeter store bygning skulle sættes
totalt i stand. Men inden afrejsen til USA forbød Pavel os at
røre en finger. Han kommer selv og rydder den for skidt og møg.
Mere vil han ikke have ændret. Det er meningen, at laden skal
fremstå med rå vægge og tag, som den altid har set ud. - Pointen
eller provokationen i vort projekt er, at det moderne er slut
med årtusindskiftet! Der er ingen grænser for, hvad der kan ske
nu, og det vil gå stærkt. Se bare på IT- udviklingen. Og for at
folk skal fatte den påstand, sætter vi det moderne på museum,
siger Maria Rytter.
Genstande fra Kalahari
-Pavels værker, der rammer der moderne livs historie, bliver
på sommerens udstilling suppleret af genstande, jeg som etnograf
har indsamlet blandt buskmenneskene i Kalahari. Med rester og
affald fra vor kultur - f. eks. Coladåser og patronhylstre - fremstiller
de redskaber og instrumenter. Men den væsentligste del af Museet
for Moderne Liv vil eksistere på internet. Derfor vil computere
på en eller anden måde indgå i udstillingen på Allestedgård, så
publikum kan holde sig orienteret. - Vi lægger registreringskort
ind på vores hjemmeside, hvor folk kan skrive de ting ind, som
de mener bør bevares, fortæller Maria Rytter. - Det kan være en
bamse, en bro eller en remote-kontrol. Hvem som helst på jorden
skal kunne registrere via skærmen, hvad netop de synes er det
vigtigste. - Indsamlingen af den moderne tids karakteristiske
ting sker altså udelukkende via Internet. Så længe vi kun opererer
elektroniske, skal vi ikke spørge nogen om lov. Det var noget
andet, hvis vi rejste rundt for selv at hente tingene. Det ville
kræve et hav af tilladelser fra museer og myndigheder.
Hvad med Bhutan?
-Vi i den vestlige verden er tilbøjelige til at tro, at mennesker
i f. eks. Bhutan (nær Nepal, red.) lever i middelalderen. Derfor
er det spændende at se hvad de opfatter som moderne liv. Er det
computeren, mobiltelefonen eller ting, de har brugt de seneste
500 år? Og hvad med os selv? Vil danskerne indskrive dybt traditionelle
ting, som rækker langt bagud? - Det er vigtigt at få fastslået,
inden alt forsvinder i en kommende hektisk udvikling, siger Maira
Rytter. - Det var noget andet ved sidste århundredeskifte, da
de nuværende kulturhistoriske museer blev oprettet og sikrede
ting fra det gamle bonde- og håndværkersamfund. Det er utroligt,
hvad der findes af manglebrætter, redskaber til hørarbejde, gamle
skolestuer, lyseholdere osv. rundt omkring. - På Møntergården
så jeg engang et magasin med 40-50 spinderokke, der for over 100
år siden stod i de fleste hjem. Mon nogen kunne tænke sig et museums-lager
fyldt med gamle computertastaturer og udslidte remote-kontroller?
- Nu er der i hvert fald - helt i tidens ånd - lagt op til at
det bliver tilfældet i cyberspace. - Med Museet for Moderne Liv
nedbryder vi nogle grænser i det etablerede og måske forældede
museumssystem, siger Maria Rytter. - Alt hvad jeg hidtil har lavet,
er sket i eksisterende museers regi. Det er sjovt nu at skulle
afprøve ideer, der forhåbentlig kan inspirere andre.
til top
|
